Historien om Art

Her sidder jeg søndag aften (nat faktisk, ifølge mit skema) med udsigten til NV-fremlæggelse så snart som imorgen. Jeg skal skrive et referat af et foredrag, men jeg har ingen ordentlige noter fra den søde Hans, som holdte oplægget. Istedet har jeg en fremragende historie om hans amerikanske ven, Art, som jeg tænkte jeg ville dele med dig/jer:

Art er en vild mand. Han forsker i dyr med koldt blod. Art er fra USA og en smule rund om maven, som de fleste andre amerikanere.
For det meste vasker Art sit undertøj i laberatoret, fordi han ikke gider at gå på vaskertiet. Det er nok meget smart.
Når Art er på rejse på Nordpolen for at forske, er han skide ligeglad med komfort, men han elsker at få gæster. Især hvis det er af wede-sælerne der kommer op af Arts ishul. Så hygger de sig godt.
Disse sæler er udstyrret med nogle smarte tænder, der kan gnave sig igennem isen. Desværre vil de tænder på et tidspunkt blive slidt og så kan de ikke komme op for at trække vejret, og så dør den jo. Sæler har iøvrigt dårlig ånde, synes Art.
Art kan være lidt af en skør skid: Engang da han var på forskertur, havde han fået fodsvamp. Det behandlede han med formalinopløsning og sådan noget stads er nu altså kræftfremkaldende. Men fodsvampen forsvandt da.

Det var altså det jeg fik ud af NV-foredraget. Så det er fedt. Nu må jeg vende tilbage til arbejdet.

Vi ses heldigvis ingen længe Ellen! <3